Argentinas superreserver vandt

0

Diego Maradona gav som ventet reserverne chancen mod Grækenland, som Argentina besejrede i sikker stil, selvom vi skal helt hen til den anden halvdel af anden halvleg for at få gang i målscoringen.

Fra start fik spillere som Nicolas Otamendi, Sergio Agüero og Diego Milito chancen for Argentina, men det var ikke til at se specielt de to sidstnævnte gerne ville vise sig frem for landstræneren.

Det bør derfor ikke blive noget svært valg for Agüero, når han skal blande de offensive kort til Argentinas ottendedelsfinale mod Mexico.

Argentinerne havde svært ved at gennembryde den græske forsvarsmur, så de måtte ty til skud fra distancen, som dog også var ved at snige sig ind.

Midt i første halvleg tog Lionel Messi chancen fra distancen, men grækernes keeper, Alexandros Tzorvas, hev en klasseredning op af ærmet, og fik pareret bolden over mål.

Anden halvleg lagde Grækenland ud med noget så sjældent om en chance. Giorgios Samaras opfangede en løs bold og da det argentinske forsvar tøvede over for ham kom han til en afslutning, som dog gik lige forbi Sergio Romeros mål.

Med tretten minutter igen fik Argentina hul på bylden. Ikke uventet kom målet efter et argentinsk hjørnespark, som Martin Demechelis kom højst op til. I første omgang ramte hans hovedstød en medspiller, men Demechelis kom selv først på den løse bold og bankede den i mål til 1-0.

Scoringen fik straks mere liv i kampen. Først og fremmest fordi den græske organisation i forsvaret blev løsere i forsvaret, hvilket gav mere plads til argentinerne i det fremadrettede spil.

Specielt Messi nød godt af det. Først bankede han bolden på stolpen og få minutter efter blev hans forsøg reddet, men på returbolden var den indskiftede veteran Martin Palermo på pletten og gjorde det til slutresultatet 2-0.

Sejren betyder Argentina er klar til ottendedelsfinalen med maksimumpoint, mens Grækenland må rejse hjem fra Sydafrika.

Kampens spillere:

Argentina – Lionel Messi: Selvom den lille kreatør ikke kom på måltavlen og ikke gjorde så meget væsen af sig var han sit holds bedste. Langt de fleste gange, hvor Argentina var farlig, stod den lille troldmand bag.

Grækenland – Alexandros Tzorvas: Den græske målmand stod en stor kamp for grækerne, som han i store dele af kampen holdte inde i kampen med den ene pragt redning efter den anden.

Skriv en kommentar