Bulgarien, som er i Danmarks VM-kvalgruppe, vandt mere end sikkert over Malta her til aften. 6-0 til Bulgarien endte det.
Der var ingen hjælp at hente fra Malta, da de i dag skulle forsøge at drille Bulgarien i Sofia.
Allerede efter seks minutter bragte unge Aleksandar Tonev Bulgarien i spidsen med 1-0. Og før pausefløjtet nåede samme Tonev at bringe bulgarerne yderligere i front.
Således var stillingen 2-0 efter de første 45 minutter, og kampen var reelt afgjort. Alligevel fortsatte Bulgarien med at klø på, og allerede 10 minutter inde i anden halvleg var stillingen 4-0 til hjemmeholdet.
Målscoreren kan blive afgørende i gruppe B, som allerede nu virker tæt. Måske derfor blev Bulgarien ved med at presse på for at score yderligere.
Og det lykkedes. Med ca. 20 minutter igen lavede Tonev nemlig hattrick, og til sidst blev ydmygelsen af Malta total, da Bulgarien bragte sig på 6-0, som også blev kampens resultat.
Med sejren ligger Bulgarien pres på både Danmark og Tjekkiet, som altså senere i aften mødes.
Bulgarien indtager i øjeblikket andenpladsen i gruppe B med ni point efter fem kampe. Danmark og Tjekkiet har fortsat kun spillet tre kampe.