Delaney: Jeg vil tilbage og støtte holdet

0
Thomas Delaney

Foto: Shutterstock

Danmarks midtbanespiller, Thomas Delaney, sætter nu ord på, hvordan det er et blive skadet og rejse hjem efter blot en VM 2022-kamp.

Danmarks midtbaneprofil Thomas Delaney pådrog sig en skade mod Tunesien i den første VM 2022-kamp.

Skaden betyder, at Delaney nu rejser hjem fra Qatar for at behandle sin skade.

"Det er en kæmpe bet. Det er noget, jeg og vi har kæmpet for længe og set frem til. At det slutter allerede efter første kamp er tungt," siger Delaney til DBU's YouTube-kanal og uddyber:

"Jeg var ok optimistisk efter kampen, men jeg havde flere smerter, der fik mig til at tænke, at jeg var nødt til at trække stikket."

"Den er slem nok til at jeg må rejse hjem, men ikke så slem, at jeg skal gennemgå en operation eller noget."

"Jeg rejser hjem i morgen tidlig og begynder genoptræningen. Det er begrænset, hvor meget jeg kan lave i de kommende uger."

"Jeg satser på at komme tilbage til Qatar på et eller andet tidspunkt, når vi er nået langt."

Dermed kan det være, at Delaney kommer tilbage til den danske VM-lejr med moralsk støtte senere i VM-turneringen, hvis danskerne når langt i turneringen.

Mange danske fans har sendt opmuntrende ord i Delaneys retning, hvilket han er glad for.

"Jeg vil gerne sige tak for støtten. Det er dejligt at få rosende ord med på vejen. Det vil jeg have med i hovedet de næste dage, så jeg ikke begraver mig selv i slemme tanker."

Skriv en kommentar