Diarra kommer ikke med til VM

0

Franske Lassana Diarra har meldt afbud til VM, da han lider af et alvorligt maveproblem. I første omgang er der ikke udtaget en erstatning for Diarra.

Real Madrid-spilleren har de seneste dage haft problemer med maveonde under det franske landsholds træningslejr i alperne. Nu har lægestaben omkring det franske landshold konstateret, at Diarra lider af et alvorligt maveproblem og derfor ikke kommer med til VM i Sydafrika.

Det franske fodboldforbunds præsident, Jean-Pierre Escalettes, ærgrer sig over afbuddet.

”Lassana er en spiller, jeg rigtig godt kan lide. Han kunne have fået enorm betydning for holdet på grund af sin mentale styrke. Han kommer til at spille mere, fordi han er ung, men jeg har meget ondt af ham,” siger Escalettes ifølge Sporting Life.  

Selvom midtbanespilleren har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen i Real Madrid i denne sæson, havde den franske landstræner Raymond Domenech valgt at udtage ham til sin VM-trup.

Skriv en kommentar