Danmarks landstræner Åge Hareide har en ny plan med Christian Eriksen, når Danmark spiller ottendedelsfinale mod Kroatien.
Danmark møder Kroatien søndag aften klokken 20:00. I den kamp er det planen at Christian Eriksen skal få en mere fri rolle, påpeger landstræner Åge Hareide.
LÆS OGSÅ: Optakt: Kroatien - Danmark
"Vi vil prøve i større grad end mod Frankrig at frigøre Christian Eriksen og give ham mere plads. Det bliver vigtigt for os. Det er et moment, som vi arbejder med, for ellers får vi ikke sat det spil, som vi ønsker," siger Åge Hareide til JydskeVestkysten og uddyber:
"Vi skal prøve at få ham længere op på banen og nærmere vores forreste angriber. Han er dygtig til at tage andenboldene. Det er Christian, der sætter Yussuf Poulsen op mod Peru, og det skal vi have mere af."
Hareide tilføjer, at han ønsker at Danmark skal styre kampen mod Kroatien.