VM-guide.dk har kigget på VM-trofæets historie. Det første trofæ blev hævet helt tilbage i 1930 af Uruguays tropper, og i 1980 forsvandt det oprindelige trofæ.
Igen i år vil VM-trofæet ved slutningen af turneringen være i hænderne på den sejrende nation.
Endnu et hold vil mærke vingesuset, når VM-trofæet flyver til vejrs, mens hele fodboldverdenen ser på. Atter et mandskab kan blive ejermand af fodboldverdenens mest betydelige objekt: The FIFA World Cup Trophy.
Jules Rimet-trofæet
Siden 1930 har to pokaler repræsenteret sejren i verdensmesterskaberne i fodbold. Først det forhenværende Jules Rimet Trophy, først kendt som ”Victory”, blev overrakt var i 1930, da Uruguays tropper fik æren af at have det i hænderne.
Skulpturen lignede dengang på ingen måde det trofæ, som vi for fire år siden så Italien hæve i vejret. Det gamle Jules Rimet Trophy, opkaldt efter den forhenværende præsident, bestod af guldbelagt sterlingsølv og den turkise sten lapis lazuli. Gudinden Nike var det åbenlyse hovedmotiv.
Jules Rimet-trofæet blev også overrakt i historiske perioder. Under anden verdenskrig måtte de italienske vindere transportere trofæet fra en hemmelig bank i Rom, og derefter opbevares hos den italienske FIFA-vicepræsident, Ottorino Barassi.
Han valgte at gemme det væk under sin seng i en skotøjsæske for at forhindre nazisterne i at stjæle trofæet. Det lykkedes dog af andre adskillige år senere i England, at stjæle trofæet ved en offentlig udstilling i Westminster.
Dog skulle en hund opkaldt efter en vis syltet spise kaldet Pickles, blive den store helt i den sammenhæng. Blot syvdage efter tyveriet blev trofæet fundet i en bunke avispapir - i en gyde i det sydlige London. Senere det år vandt England turneringen, og her blev den heldige hund inviteret med til festlighederne hos de engelske sejrsherrer.
Da trofæet nåede sit livs efterår i 1970, blev Brasilien det sidste hold til at vinde det. Dette gjorde, at samba-nationen kunne beholde pokalen i al evighed. Dog blev det i 1980’erne stjålet, og er desværre aldrig fundet igen. Dog blev man senere tildelt en kopi af det forhenværende trofæ.
FIFA World Cup Trophy
Fire år efter Brasiliens sejr i 1970, var det tid til en ny pokal. 53 skulptører indsendte deres bud på en ny VM-pokal. En italiener løb ligesom i mange af slutrunderne af med sejren.
Produceret af Bertoni fra Milano, lignede det nye trofæ det gamle, men var dog lavet af massivt guld, og havde et væsentlig mere moderne præg, samt en globus holdt af Nike, frem for den tidligere kop.
Grønne ringe lavet af malakit blev tilføjet i bunden af trofæet. Et stort ”FIFA World Cup” er indgraveret mellem ringene.
Indtil 2006 valgte man at indgravere sejrholdets navn, og det pågældende årstal under trofæet, således, at dette ikke var synligt, når pokalen stod oprejst. Siden 2006 har man dog valgt, at indgravere navne og årstal på basen af trofæet.
Pladsen til at skrive på, svinder for hver slutrunde, men om man reproducerer trofæet eller laver et nyt senere, er endnu uvist. Dog bliver dette også først aktuelt på det tidligste i 2036.
Men den manglende plads bliver dog ikke det eneste problem, hvis Italien vinder flere slutrunder. Billeder af Fabio Cannavaro med et lille stykke af de grønne malakit-ringe gik rundt i pressen, efter deres sejr i 2006. Dog skulle trofæet være i ganske god stand, til når det skal løftes ved slutningen af årets VM.
Skrevet af David Mehlsen