Hjulmand: Status på truppen inden afgang

0

Kasper Hjulmand talte kort med pressen mandag aften, hvor han gav en status på tilstanden hos sine 26 spillere.

Danmarks landstræner Kasper Hjulmand gav seneste nyt om den danske VM 2022-trup på Scandic CPH Strandpark, inden afrejsen til Qatar i morgen.

"Den liste, som skulle indleveres klokken 19, bestod af de 26 spillere, som jeg allerede havde udtaget. Alle gik igennem sundhedstjekket, og nu er vi i gang med at forberede os på at komme afsted," fortalte Kasper Hjulmand ifølge Ekstra Bladet og uddybede:

"Der er et par stykker, som vi skal bygge op de første dage. Nogle har spillet rigtig meget, eksempelvis Pierre-Emile Højbjerg. Damsgaard (Mikkel, red.) bliver af andre grunde modificeret de første dage."

Hjulmand skulle senest klokken 19.00 mandag sende listen over de danske VM-spillere til FIFA.

Såfremt en spiller bliver skadet efterfølgende, så har Hjulmand mulighed for at skifte ham ud 24 timer før første kamp.

Danmarks første kamp i gruppe D finder sted den 22. november mod Tunesien. Derefter møder danskerne Frankrig og til sidst Australien i VM-gruppespillet.

Skriv en kommentar