Irland venter Danmark i VM-playoff

0

Danmark skal i de to afgørende VM-playoff-kampe til november møde Irland. Danskerne starter på hjemmebane og slutter i Dublin.

Der skulle i dag trækkes lod til den afgørende playoff-runde, hvor Danmark var med i bowlen.

Danskerne var på forhånd blevet seedet og slap derfor for at møde Italien, Kroatien og Schweiz. I stedet stod det klart, at de rød-hvide skulle op imod enten Sverige, Grækenland, Irland eller Nordirland.

Og det blev Irland, som Åge Hareides tropper skal møde. Danmark starter hjemme i Telia Parken, mens returkampen spilles i Irland.

De to playoff-kampe afvikles i perioden d. 9.-14. november.

De fire playoff-kampe:

Nordirland-Schweiz

Kroatien-Grækenland

Danmark-Irland

Sverige-Italien

Skriv en kommentar