I den anden gruppespilskamp i gruppe E, der blev spillet i eftermiddag mellem Japan og Cameroun, trak japanerne sig sejrrigt ud af opgøret med 1-0.
Efter at Holland og Danmark tidligere havde spillet det første opgør i gruppe E, skulle det andet opgør ligeledes afvikles.
Det stod mellem Japan og Cameroun, men det blev aldrig det store opgør for outsiderne, som man kunnet have håbet på.
Første halvleg bar præg af, at det var åbningskampene for holdene, idet de først skulle se hinanden an, og således var begge hold meget afventende, og heller ikke kampens store profil Samuel Eto'o formåede, at gøre noget særligt væsen af sig i første halvleg.
Men bedst som tilskuerne troede, at halvlegen ville ende målløs, kom Japan på måltavlen. Matsui sendte bolden ind i feltet fra højre side til Honda, der komplet umarkeret kunne hamre bolden ind i netmaskerne til 1-0.
I anden halvleg var Cameroun mere nærgående i deres spil, og de fik også en række gode chancer for at bringe sig tilbage i opgøret. I slutminutterne skruede de endnu højere op for tempoet, mens japanerne havde travlt med at forsvare sig i bagrummet, hvor de ikke gav camerounerne mange scoringsmuligheder.
Webo fik i overtiden affyret for tæt hold, men Kawashima i Japans mål leverede en verdensklasse redning og holdt på den måde Japan på sejrskurs.
Japan endte også med at tage samtlige tre point, og i næste runde skal de møde Holland, mens de i sidste runde altså møder Danmark.