Klose: Spanien er ikke uovervindelige

0

Den tyske angriber, Miroslav Klose, understreger, at deres modstander i VM-semifinalen, Spanien, ikke er uovervindelige. Han mener desuden, at det tyske hold har forbedret sig siden de to holds møde i EM-finalen i 2008.

For to år siden mødtes Tyskland og Spanien i EM-finalen, nu står de to hold overfor hinanden i semifinalen ved VM. For to år siden trak spanierne det længste strå, men Tysklands Miroslav Klose slår fast, at selvom Spanien er bedre end de hold, som Tyskland allerede har besejret ved VM, så er de til at slå.

”Spanien er uden tvivl bedre end England og Argentina. De har et fantastisk hold. Jeg så en optagelse af deres kamp mod Paraguay, og den afslørede, at Spanien ikke er uovervindelige, og ikke ustoppelige,” siger Klose ifølge goal.com og fortsætter:

”Vi er i stand til at finde og udnytte deres svagheder. ”

Klose tilføjer, at det sidste møde mellem de to hold i EM-finalen ikke vil have nogen betydning for udfaldet af kampen på onsdag.

”Du kan ikke sammenligne de to kampe. Holdene har ændret sig, der er forskellige spillere, og jeg mener, at vi har forbedret os betydeligt.

Skrevet af Pernille Nielsen.

Skriv en kommentar