Kroatiens rutinerede midtbanespiller, Niko Kranjcar, har pådraget sig en skade. Derfor kan han ikke hjælpe sit land ved VM 2014.
Kroatien har mistet en vigtig brik i jagten på VM-trofæet. Den rutinerede midtbanespiller, Niko Kranjcar, har nemlig pådraget sig en skade.
Han blev skadet i Queen Park Rangers' playoff-finale mod Derby forleden, og han kan altså ikke nå at blive fit for fight.
29-årige Kranjcar har været fast inventar i Kroatiens slutrunde-trup siden 2006. Han står noteret for 81 kampe samt 16 mål for landsholdet.