Mexicos Chicharito: Vi går efter at vinde VM

0

Ifølge West Hams angriber Javier "Chicharito" Hernandez går Mexico efter at vinde guld ved sommerens VM-slutrunde i Rusland.

Mexico er nok engang VM-klar, når det til sommer går løs i Rusland.

Men mexicanerne har sjældent opnået de store resultater ved VM. Alligevel har nationens store angrebsprofil, Javier "Chicharito" Hernandez, dog store forventninger til den kommende VM-slutrunde.

"Vi vil være verdensmestre. Det er derfor, vi tager til Rusland, og der er ingen grund til at sætte nogen begrænsninger for os. Det kan godt være, at mange folk ikke mener, det er realistisk. Men de som ikke drømmer, er dem, som er mest skøre," siger Chicharito ifølge ESPN.

Til VM i Rusland skal Mexico først og fremmest forsøge at gå videre fra gruppe F, hvor de skal op imod Tyskland, Sverige og Sydkorea.

Skriv en kommentar