Nicklas Bendtners far er nervøs for skaden

0

En lyskeskade kan måske komme i vejen for Danmarks guldklump Nicklas Bendtner, når danskerne møder Holland. Nicklas Bendtner far er nervøs.

Morten Olsen udtalte i dag, at Danmark ikke kommer til at have Nicklas Bendtner på holdkortet, når de danske drenge indleder gruppe E på mandag.

Thomas Bendtner, far til Nicklas Bendtner, ser også meget skeptisk på sønnens situation.

"Nicklas plejer normalt ikke bare at give op på den måde – han plejer at være en rigtig fighter, og det var også derfor jeg næsten ikke kunne kende ham, da han ringede hjem," fortæller han i dag til B.T.

"Det ser meget sort ud, og jeg er meget bekymret, for det er jo det her, han har ventet på," fortsætter han.

Nicklas Bendtners fravær kan dog blive en god nyhed for de tre angrebsalternativer Jon Dahl Tomasson, Søren Larsen og Mikkel Beckmann.

Skrevet af Mikkel Hauerberg

Skriv en kommentar