Et VM er en dyr affære for værtslandet og forberedelserne er lig med udgifter, der løber op i milliarder.
Mens det for deltagerholdene også kræver, at der er styr på regnskab til foreningen og de mange andre forberedelser, er det ingenting sammenlignet med det, værtslandet skal stå for, når de prøver at stable det perfekte VM på benene. Her kan du læse, hvordan økonomien ved et VM egentlig ser ud.
VM betyder kæmpestore udgifter for værtslandet
At være vært for et VM kræver mange års forberedelse, og man skal i den grad have økonomien i orden, for at det kan lade sig gøre. Værtslandet skal være godt forberedt på mange turister og besøgende, og det kræver forberedelse og penge.
Ved VM i Rusland i 2018 løb udgifterne op i $11 milliarder, og pengene blev brugt til blandt andet sportsstadioner, konstruktioner og renovationer samt transport og infrastruktur. 12 nye fodboldstadioner blev bygget, 178 km veje blev bygget eller forbedret, 11 lufthavne fik nye terminaler, 27 nye hoteller kom til, 13 hospitaler blev renoveret og vand- og elværker blev forbedret.
Turistboom og nye jobs til de lokale
Mens udgifterne til et VM er ubegribeligt store, har de mange investeringer i både helt nye ting og forbedringen af ældre ting flere fordele, for værtslandet tjener også penge på det. Først og fremmest er forbedringer af hospitaler, infrastruktur og lufthavne til stor fordel for værtslandet i mange år fremover, fordi det er til fordel for landets økonomi i lang tid efter.
Derudover betyder den intense opmærksomhed mod værtslandet i perioden for turneringen, at hundredetusindvis af turister vil strømme til. Under VM i fodbold i Rusland i sommeren 2018 fløj 570.000 internationale turister til Rusland samtidig med at mange hundredetusinde russere kom fra alle afkroge af landet for at se fodbold i de større byer.
Det er ikke nogen hemmelighed, at turister på ferie har tendens til at bruge mange penge på kort tid, og det kan i den grad ses på landets økonomi. Hoteller, restauranter og detailhandlere oplever ligeledes store og mange indtægter. Turistboomet varer dog længere end den ene måned, hvor VM finder sted; det menes nemlig, at værtslande til begivenheder såsom VM i fodbold kan forvente at turismen stiger med ca. 25 procent det efterfølgende år.
Under VM i 2018 nød Ruslands økonomi også godt af de mange nye jobs både forberedelserne til og afholdelsen af begivenheden skabte. Der blev dannet omkring 220.000 nye jobs i løbet af de år forberedelserne fandt sted og mens turneringen blev afhold, og det betød, at russiske husstande sammenlagt tjente $6,59 milliarder i alt.
De mange nye jobs havde dog ikke kun økonomiske fordele for både individet og samfundet. I takt med, at over 200.000 mennesker skulle i nyt job, var det også nødvendigt med diverse kurser og træning, og de involverede fik samtidig rig mulighed for at få nye og flere erhvervserfaringer, som kan bruges i fremtiden. Det er altså ikke forgæves, at værtslande bruger mange milliarder på at stable et VM på benene, for pengene er godt givet ud og bliver med tiden indtjent igen.