Officielt: Belgisk profil er færdig på landsholdet

0

Belgien

Den belgiske landsholdsstjerne Eden Hazard har onsdag meddelt, at han stopper på landsholdet efter den store VM-skuffelse. Det skriver han på Instagram.

Det blev ikke den VM-succes for Belgien, som mange havde spået og håbet på.

Bronze-vinderne fra VM-slutrunden i 2018 røg nemlig ud i gruppespillet, hvor Kroatien og Marokko gik videre i stedet.

Og nu har én af holdets helt store stjerner så taget konsekvensen af fiaskoen, for Eden Hazard har valgt at stoppe på landsholdet.

Det skriver Real Madrid-spilleren på Instagram onsdag.

"I dag slutter at kapitel. Tak for jeres kærlighed og usammenlignelige støtte. Tak for al den glæde, vi har delt siden 2018," skriver Hazard og fortsætter:

"Jeg har besluttet mig for at indstille min landsholdskarriere. Arvtagerne er klar. Jeg vil savne jer," lyder det fra den 31-årige kantspiller.

Eden Hazard nåede samlet set at optrådte 126 gange for det belgiske landshold, hvor det blev til 33 mål.

Offensivspilleren fik sin debut tilbage i november 2008.

Skriv en kommentar