Officielt: Löw skal ikke stå i spidsen for Tyskland til VM

0

Tysklands landstræner Joachim Löw skal ikke føre sit hold til VM i 2022, da han har meddelt, at han stopper som cheftræner for landsholdet efter sommerens EM. 

Joachim Löw skal ikke står i spidsen for Tyskland, når VM i Qatar skal sparkes i gang i 2022.

Det tyske fodboldforbund har nemlig meddelt, at den succesrige landstræner stopper efter denne sommers EM-slutrunde, som blev udskudt til 2021 som konsekvens af coronapandemien.

61-årige Löw har været ved roret siden helt tilbage i 2006, da han overtog cheftrænerposten fra Jürgen Klinssmann efter en rolle som assistent.

Siden da har han været meget succesrig som tysk landstræner, hvilket kulminerede med VM-guldet i 2014, hvor tyskerne besejrede Argentina og Lionel Messi i finalen.

Derudover bragte Löw sit mandskab til sølvmedaljer ved EM i 2008 samt en 3. plads ved VM i 2010.

Joachim Löw havde egentlig kontrakt med det tyske landshold frem til VM 2022, men han har altså selv ønsket at afslutte samarbejdet omtrent et år før tid.

Skriv en kommentar