Frankrigs offensivspiller, Franck Ribery, kommer ikke med til VM. Det har landstræner Didier Deschamps bekræftet fredag. Morgen Schneiderlin erstatter ham.
En af Frankrigs største profiler, Franck Ribery, når ikke at blive klar til VM-slutrunden i Brasilien.
Ribery har døjet med en rygskade, og den koster ham nu endegyldigt deltagelsen til slutrunden.
Det har Frankrigs landstræner Didier Deschamps bekræftet på et pressemøde fredag eftermiddag.
I stedet vil Ribery blive erstattet af Southamptons Morgan Schneiderlin, som var med på landstræneren backup-liste.
Den 24-årige centrale midtbanespiller har endnu sin landsholdsdebut til gode.
Foruden ham, har Deschamps også været nødt til at indkalde Montpelliers topscorer Remy Cabella som afløser for den skadede Clement Grenier.
Den 24-årige Cabella står noteret for 37 kampe og 14 mål i den netop afsluttede sæson i Frankrigs bedste række. På landsholdet har han blot spillet én kamp.