Dagens sene kamp er i gruppe G, hvor gruppens to mest undertippede hold, Ghana og USA, tørner sammen.
Hverken Ghana eller USA var formentlig tilfredse med lodtrækningen til VM-grupperne, som blev trukket i december.
For i gruppe G, hvor de to nationer befinder sig, er de to fodboldstormagter, Tyskland og Portugal også havnet. Dermed er dagens kamp ekstremt vigtig.
For hvis man vil videre til ottendedelsfinalerne, er der ikke råd til at tage aftenens kamp. Begge mandskaber ved, at VM-slutrunden kan være ovre, hvis der stadig står nul point på kontoen, når kampene mod hhv. Tyskland og Portugal venter.
Fokus på holdene:
Ghana:
For fire år siden var Ghana millimeter fra at være det første afrikanske hold til at nå en semifinale. Men marginalerne var imod dem, og kvartfinalen blev i stedet endestationen.
I år er mange af VM 2010-stjernerne stadig at finde i truppen. I offensiven er der farlige folk som Asamoah Gyan, André Ayew samt Kevin-Prince Boateng.
På midtbanen skaber Michael Essien og Sulley Muntari balance. I midterforsvaret skal John Boye og John Mensah forsøge at lukke af.
USA:
Ikke mange levner USA nogen chancer til VM. Og man må sige, at de er havnet i en yderst vanskelig gruppe med tre stærke nationer.
Amerikanerne skal i angrebet sætte sin lid til Sunderlands Jozy Altidore, der formentlig kommer til at lægge alene på toppen.
De fleste i USA havde forventet, at rutinerede Landon Donovan skulle agere back-up for Altidore, men Donovan er slet ikke med USA til VM.
Fakta:
USA var vært for VM I 1994, hvor det lykkedes amerikanerne at gå videre fra gruppe A, som udover USA bestod af Rumænien, Colombia og Schweiz. Ottendedelsfinalen blev dog endestationen.
Kun to gange tidligere har Ghana deltaget ved en VM-slutrunde. Det var i 2006 og 2010. Det er altså tredje gang i træk, at ghaneserne er VM-klar.
Ved VM i 1998 var USA kvalificeret. De tabte dog alle tre gruppekampe til hhv. Jugoslavien, Iran og Tyskland.
Én gang tidligere har Ghana og USA mødt hinanden ved en VM-slutrunde. Det var i 2006, hvor Ghana vandt 2-1 i sidste gruppekamp og derved gik videre til ottendedelsfinalerne.
Hold øje med:
Kevin-Prince Boateng (Ghana): Når tingene lykkes for ham, er han en klassespiller. Intet mindre. Han ligger på den offensive midtbane, og udover at skabe chancer, skal han selv være målfarlig. En afgørende spiller for Ghana.
Jozy Altidore (USA): Landon Donovan er som bekendt ikke fundet god nok til USA’s VM-trup, og det betyder, at målene skal komme for Altidore. På landsholdet ved han, hvor målet står, hvilket 23 scoringer i 70 landskampe vidner om.
Forventede startopstillinger:
Ghana:
Dauda
Afful – Mensah – Boye – Opare
Essien – Muntari
Ayew – Boateng – Asamoah
Gyan
USA:
Howard
Johnson – Cameron – Besler – Beasley
Dempsey – Jones – Bradley
Beckerman – Bedoay
Altidore
Praktisk information:
Kampens dommer: Jonas Eriksson (Sverige)
Stadion: Estadio das Dunas, Natal
Spille-tidspunkt: 24:00
Vises på: TV2