Den brasilianske legende, Pelé, mener ikke, at Neymar er synderligt dygtig til at holde sig på benene. Det skal han arbejde med, fastslår Pelé.
En af verdens største angrebslegender, Pelé, rejser nu kritik mod Brasiliens unge stjerne-frø, Neymar.
Den tredobbelte verdensmester mener, at Neymar er for dårlig til at blive stående på benene.
"Han bliver nødt til at holde sig mere på benene. Derfor var skiftet til Barcelona det bedste, der kunne ske for Brasilien. I Europa spiller de hårdere, og så får han en bedre balance."
Men det er ikke blot balancen, der skal forbedres, hvis Neymar skal blive én af verdens bedste, mener Pelé.
"Han bliver også nødt til at håndtere sit temperament bedre og bevare hovedet koldt," forklarer den brasilianske legende.