Peter Møller freder Hjulmand efter VM-skuffelse

0

Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo

DBU's fodbolddirektør Peter Møller kunne efter VM-fiaskoen frede Kasper Hjulmand direkte i TV Avisen på DR.

Danmark røg ud af VM 2022 onsdag eftermiddag, efter de tabte 0-1 mod Australien.

Den danske landstræner Kasper Hjulmand skal dog ikke være nervøs for sin fremtid.

Det forklarer DBU's fodbolddirektør Peter Møller på direkte i TV Avisen, som adspurgt til om Hjulmands fremtid er til diskussion svarede:

"Det er den ikke. Resultaterne har jeg som fodbolddirektør ansvaret for, så jeg tager det fulde ansvar for, at vi ikke har skaffet resultater, som vi har her."

"Vi er rigtig glade for Kasper. Vi tror på, at han kan være med til at flytte holdet yderligere."

"Kasper Hjulmand er en del af det her. Kasper kommer aldrig til at stå alene med det fulde ansvar. Det bærer jeg også, og det er helt klart også min skyld, at vi ikke har præsteret godt nok ved den her slutrunde."

Danmark endte med et enkelt point på kontoen, som de fik, efter at have spillet 0-0 mod Tunesien i deres åbningskamp ved VM 2022.

Derefter tabte de 1-2 til Frankrig og altså senest 0-1 til Australien.

Skriv en kommentar