Real Madrid-stjerner i Portugal-bruttotrup

0

Real Madrid-profilerne, centerforsvareren Pepe og kantspilleren Cristiano Ronaldo, er begge blevet udtaget til Portugals bruttotrup til VM.

Real Madrid-forsvareren Pepe blev ramt af en knæskade kort før jul sidste år, og siden da har han siddet ude. Men nu er Real Madrid-profilen klar til at gøre comeback.

Den tidligere Real Madrid-cheftræner, Carlos Queiroz, der nu er landstræner for Portugal, har valgt at tilknytte Pepe til sin VM-bruttotrup, mens Kongeklubbens store stjerne, Cristiano Ronaldo, ligeledes har fundet vej til truppen.

Queiroz har udtaget 24 spillere, og eftersom kun en spiller skal fravælges, inden den endelige VM-trup på 23 spillere skal indsendes til FIFA, tyder meget på, at Pepe er med i den endelige trup.

Portugals bruttotrup på 24 spillere:

Målmænd: Beto (Porto), Daniel Fernandes (Iraklis), Eduardo (Braga)

Forsvaret: Fabio Coentrao (Benfica), Paulo Ferreira (Chelsea), Ricardo Carvalho (Chelsea), Ze Castro (Deportivo La Coruna), Bruno Alves (Porto), Rolando (Porto), Ricardo Costa (Lille), Duda (Malaga), Pepe (Real Madrid), Miguel (Valencia)

Midtbanen: Tiago (Atletico Madrid), Deco (Chelsea), Raul Meireles (Porto), Nani (Manchester United), Miguel Veloso (Sporting Lissabon), Pedro Mendes (Sporting Lissabon)
 
Angrebet: Simao Sabrosa (Atletico Madrid), Hugo Almeida (Werder Bremen), Liedson (Sporting Lissabon), Cristiano Ronaldo (Real Madrid), Danny (Zenit St Petersburg)

Portugal møder Brasilien, Elfenbenskysten og Nordkorea i den indledende gruppe.

Skriv en kommentar