Den danske kantspiller, Dennis Rommedahl, ser frem til VM-slutrunden i Sydafrika til sommer. Rommedahl er samtidig optimistisk omkring gruppespillet.
Danmark skal møde Japan, Cameroun og Holland ved VM-slutrunden i Sydafrika til sommer, og den danske fløjspiller, Dennis Rommedahl, kigger i et interview med FIFA’s officielle VM-hjemmeside frem mod slutrunden.
"Jeg er stolt af at have spillet for det danske landshold så længe. At repræsentere sit land over hele verden, er en stor ære. Jeg glæder dig meget til den fantastiske turnering, ligesom alle andre VM-slutrunder. Jeg ser meget frem til Sydafrika, og der venter store udfordringer fra start," forklarer Rommedahl til FIFA's VM-hjemmeside og fortsætter:
"Vi er endt i en svær VM-gruppe, men vi håber, at vi kan avancere. Hvis vi formår, at avancere tror jeg, at vi kan overraske og ende i den afgørende fase."
"Overordnet set, så ved jeg alt omkring Holland. Mens jeg ikke kender specielt meget til hverken Japan eller Cameroun, men jeg er sikker på, at vores træner vil give os alle de nødvendige informationer," fortæller han, med hentydning til landstræner Morten Olsen.
Dennis Rommedahl, der til dagligt spiller i Ajax Amsterdam, har spillet 93 A-landskampe, hvoraf han har scoret 16 mål.
Spilleplanen for Danmarks vedkomne er således i VM-gruppespillets gruppe E:
14. juni 2010 - Holland - Danmark
19. juni 2010 - Cameroon - Danmark
24. juni 2010 - Danmark - Japan