VM-værterne fra Rusland tabte her til aften 1-0 i en VM-testkamp til Østrig. Med nederlaget har russerne ikke vundet de seks seneste venskabskampe.
De kommende VM-værter fra Rusland har ikke imponeret i størstedelen af de venskabskampe, som de spillet siden EM 2016.
Og før aftenens VM-testkamp mod Østrig havde russerne ikke vundet de seneste fem kampe - og denne negative stime blev forøget til seks styks.
Rusland tabte nemlig 1-0 til østrigerne, som ikke skal med sommerens VM-slutrunde. Målet blev scoret i første halvleg af Alessandro Schöpf.
Den 14. juni indleder Rusland VM med et opgør mod Saudi-Arabien. Inden da gælder det en sidste testkamp mod Tyrkiet.