Sydafrika – Danmark er udsolgt

0

Når Danmark møder værtsnationen Sydafrika i den sidste VM-testkamp inden VM-slutrunden for alvor går i gang, vil 30.000 tilskuere være på lægterne.

Danmark møder lørdag eftermiddag værtsnationen Sydafrika, og der bliver fuld opbakning på tribunerne på Lucas Moripe Stadium i Tshwane.

Kommunikationsdirektøren i det sydafrikanske fodboldforbund, Morio Sanyane, bekræfter, at samtlige 30.000 tilskuerpladser blev afsat allerede efter 12 timer.

Vuvuzelaer, som er de horn, som de sydafrikanske tilskuerne traditionen tro blæser i, vil især præge opgøret lørdag, og det betyder, at trænerbænken på Danmarks landshold godt kan opgive, at kommunikere med spillerne på banen under kampen.

"Det kan man ikke, så det er vigtigt, vi får sagt alt det, vi skal inden vi går derind. Det handler om, at spillerne skal være så godt forberedt, så de kan klare det selv - det er det bedste," forklarer landsholdets assistenttræner Peter Bonde til TV 2 Sporten.

Sydafrika tørner sammen med Danmark klokken 14.00 på lørdag.

Skriv en kommentar