Sydkorea har bruttotruppen klar

0

Det er ikke mange navne, der falder i øjnene, når man kigger på de 30 navne, som Sydkoreas landstræner Huh Jung-Moo udtog til sin bruttotrup.

Det er de færreste, der kender til Sydkorea i fodboldregi, og der forventes heller ikke meget af asiaterne under det kommende VM. Alligevel har holdet et par spillere, der er værd at holde et vågent øje med.

Holdets to bedste spillere må unægteligt være Ji-Sung Park fra selveste Manchester United og angriberen Park Ju-Young fra Monaco, der begge har nogle værdifulde offensive kvaliteter i bestræbelserne på at score mål.

Sydkoreanerne kommer dog uden den rutinerede Seol Ki-Hyeon, der har døjet med en alvorlig knæskade, og stadig er ved at genoptræne.

Hans kandidatur til VM var meget tvivlsomt, men da Huh Jung-Moo præsenterede sin bruttotrup i Seoul fastslog han, at Hyeon ikke var blevet klar til VM.

Udover tabet af Hyeon, er der ikke de store overraskelser i truppen, der betegnes som den bedste i mange år hos sydkoreanerne.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at den gamle profil Ahn Jung-Hwan er vendt tilbage på holdet, efter fire års pause, blot til dette VM.

Sydkoreas bruttotrup på 30 spillere:

Målmænd: Kim Young-Kwang (Ulsan), Lee Woon-Jae (Suwon), Jung Sung-Ryong (Seongnam)

Forsvaret: Kang Min-Soo (Suwon), Kwak Tae-Hwi (Kyoto), Kim Dong-Jin (Ulsan), Kim Hyung-Il (Pohang), Oh Beom-Seok (Ulsan), Lee Young-Pyo (Al Hilal), Lee Jung-Soo (Kashima Antlers), Hwang Jae-Won (Pohang), Cho Won-Hee (Wigan), Cha Du-Ri (SC Freiburg), Cho Yong-Hyung (Jeju)

Midtbanen: Koo Ja-Cheol (Jeju), Ki Sung-Yong (Celtic), Kim Bo-Kyung (Oita), Kim Nam-Il (Tom Tomsk), Shin Hung-Min (Pohang), Kim Jae-Sung (Pohang), Kim Jung-Woo (Gwangju), Lee Chung-Yong (Bolton) Kim Chi-Woo (Seoul), Ji-Sung Park (Manchester United)

Angrebet: Park Ju-Young (AS Monaco), Ahn Jung-Hwan (Dalian Shide), Lee Seung-Ryul (Seoul), Yeom Ki-Hun (Suwon), Lee Keun-Ho (Jubilo Iwata), Lee Dong-Guk (Jeonbuk).

Sydkorea er i gruppe B sammen med Argentina, Nigeria og Grækenland.

Skrevet af Kasper Nielsen

Skriv en kommentar