Tysk forsvarer færdig ved VM grundet skade

0

Tysklands forsvarsspiller Shkodran Mustafi kommer ikke i aktion mere ved denne VM-slutrunde. Han pådrog sig en skade mod Algeriet, og når ikke at blive fit.

Tyskland har mistet en defensiv forstærkning. Shkodran Mustafi er nemlig færdig ved VM i Brasilien, efter at han måtte udgå med en skade mod Algeriet mandag.

22-årige Mustafi kom med på yderste mandat, men han har alligevel spillet fire ud af tyskernes fire kampe hidtil.

"Han spiller ikke mere nogen rolle i denne turnering," siger landstræner Joachim Löw til det tyske forbunds hjemmeside.

Bastian Schweinsteiger udgik ligeledes med en skade mod Algeriet, men ifølge Löw stod det ikke alvorligt til med midtbanespilleren.

Skriv en kommentar