VM 2010-optakt: Chile – Spanien

0

Der er dømt skæbnekamp for Spaniens vedkomne. Spanierne har kun tre point på kontoen, mens Chile topper gruppen med seks point. Derfor behøver Spanien en sejr.

Chile ligger ganske overraskende for mange nummer et i gruppe H, hvor Spanien ellers var udset som favoritter. Chile besejrede først Honduras med 1-0 og senest vandt de ligeledes med 1-0 mod Schweiz.

Derfor har holdet en målscore på 2-0 samt seks point på kontoen. Spanien derimod tabte til Schweiz med 1-0, mens de siden hen besejrede Honduras med 2-0.

Eftersom at Spanien ligger á point med Schweiz er de derfor nødt til at hente en sejr i aften, for at være helt sikre på at overleve i turneringen.

Vinderen af gruppe H skal møde to'eren i gruppe G, og det er Portugal, mens to'eren i gruppe H møder vinderen i gruppe G, som er Brasilien. Derfor kan Spanien ende med at møde Brasilien, hvis resultatet ellers går Spaniens vej i den anden kamp, mens de selv taber point i aftenens kamp.

Hold øje med:

Chile - Alexis Sanchez: En af de største profiler på Chiles hold, der trods sine blot 21 år er en utrolig komplet kantspiller. Han spiller til daglig i Udinese, og har igennem de tidligere kampe vist sig som et farligt, offensivt våben for Chile.

Spanien - David Villa: Spaniens store målræv, der inden slutrunden blev sparket i gang, blev spået til at blive VM-topscorer. Men det kræver sandsynligvis, at Villa og holdkammeraten banker nogle kasser ind i aften, hvis de skal forlænge deres VM-rejse.

Seneste nyt om holdene:

Chile: Carlos Carmona er skadet og vil derfor ikke stå til rådighed, ligesom Matias Fernandez er ramt af karantæne.

Spanien: Andres Iniesta er igen i topform og kan derfor starte inde i stedet for Jesus Navas, der ellers har gjort en udmærket figur i de tidligere kampe. Derfor forventes det, at Spanien spiller den klassiske 4-4-2.

Bekræftede startopstillinger:

Chile:

Bravo

Isla - Medel - Ponce - Jara

Vidal - Estrada - M. Gonzalez

Sanchez - Valdivia - Beausejour

Spanien:

Casillas

Ramos - Piqué - Puyol - Cardevila

A. Iniesta - Xavi - Sergio - Alonso

Torres - David Villa

Kampens dommer er: Marco Rodriguez

Kampen spilles på stadionet: Loftus Versfeld Stadium

Kampen spilles i aften klokken 20:30, og den kan følges direkte på DR 1.

Leave A Reply