VM 2010-optakt: Ghana – Australien

0

Ghana fik en 1-0-sejr mod Serbien efter et straffespark, mens Australien fik et chok-nederlag til Tyskland på 4-0. Australien behøver efter alt at dømme også en sejr, hvis de vil videre til ottendedelsfinalerne.

Ghana fik tre point, efter at Asamoah Gyan scorede på et afgørende straffespark. Australien fik dog ikke den perfekte start, da de led et chok-nederlag på 4-0 til et stærkt tysk landshold.

Hvis Australien vil gøre sig forhåbninger om, at have en mulighed for videre deltagelse, skal de vinde lørdag mod Ghana. Ghana kan med en sejr rykke endnu nærmere en ottendedelsfinale-billet, da de så vil komme op på seks point, og dermed toppe gruppen inden sidste runde.

”The Black Stars” som Ghana bliver kaldt, fik en 1-0-sejr over Serbien. Spillet kørte ligeledes godt for begge hold, og begge mandskaber kunnet have scoret det afgørende mål. Men Ghana endte altså med at trække det længste strå. Et mål fra Asamoah Gyan sikrede Ghana en 1-0-sejr og tre vigtige point i gruppe D.

Kaptajnen Stephen Appiah, giver holdet god moral, og tror selv på en sejr mod Australien.

”Vi har et rigtig godt hold, som skal sikre os en sejr mod Australien på lørdag. Med de spillere vi har, skal vi nok kunne besejre Australien. Vi respekterer Australien, og de har deres egen spillestil, men jeg vil stadigvæk mene, at vi er bedre,” siger Stephen Appiah.

Ghana vil igen spille med samme startopstilling som mod Serbien, hvis der ingen ændringer kommer fra manageren Milovan Rajevac.

Australien, som går efter en sikker sejr, vil spille med alt, hvad de har. Efter et chok-nederlag til tyskerne, kom der masser af uro i den australske lejr.

Om det var Tim Cahills røde kort, der skulle have skylden for at det gik dårligt for Australien eller holdet var for svagt rent teknisk er fortsat et samtaleemne. Men Australien skal i hvert fald kæmpe for en sejr uden anføreren Tim Cahill.

Hold øje med:

Ghana - Asamoah Gyan: Han var en national-helt, da han reddede Ghana på et straffespark. Den 24-årige Asamoah forventes, at leve op til samme krav som mod Serbien, og mon ikke han levere noget flot fodbold mod Australien.

Australien - Harry Kewell: Selvom det ikke er 100 % sikkert, at han starter inde endnu, kommer vi i givet fald til at se meget til Galatasaray-spilleren, som har været ude med en skade. Den australske midtbanespiller kan spille stort set alle pladser på midtbanen, og han er den mand, der skal sikre Australien en sejr lørdag.

Seneste nyt om holdene:

Ghana: Inters midtbanespiller, Sulley Muntari, har fået lægetilladelse til at spille mod Australien, efter problemer med låret. Dog er Milovan Rajevac stadig i tvivl, om han vil lade Muntari starte inde.

Australien: Selvom Tim Cahill ikke kommer til at spille på lørdag mod Ghana, er Harry Kewell vendt hjem fra en skade, og forventes at starte inde. Mark Bresciano og Joshua Kennedy som også er tilbage fra skader, forventes også at starte inde for det australske landshold.

Forventede startopstillinger:

Ghana:

Kingson

Pantsil – Mensah – Vorsah – Sarpei

Annan – Muntari

Taoge – Asamoah - Ayew

Gyan

Australien:

Schwarzer

Wilkshire – Neill – Moore – Chipperfield

Emerten – Bresciano – Grella – Culina

Kennedy – Kewell

Kampen spilles klokken 16:00 lørdag og opgøret kan følges direkte på TV 2.

Skrevet af Ünal Korkmaz.

Skriv en kommentar