VM 2010-optakt: Schweiz – Honduras

0

Bundstriden i gruppe H bliver også afviklet i aften. Denne står mellem Schweiz og Honduras. Førstnævnte har en chance for at avancere, men det kræver minimum to mål.

Schweiz' håb for videre avancement er ikke så stort, men de kan fortsat gå efter det. Schweiz indtager tredjepladsen med tre point på kontoen, hvilket er samme point-antal som Spanien.

Men Spanien står stærkere på målscoren. Schweiz er derfor nødsaget til at score minimum to mål, uden at Honduras selvfølgelig må score i modsatte ende. Samtidig er de afhængige af, at Spanien taber point i deres kamp mod Chile.

Honduras har reelt kun æren at spille for, eftersom deres målscore lyder på 0-3 og de endnu ingen point har på kontoen. Derfor skal der et større mirakel til, hvis de pludselig skal blande sig i toppen.

Hold øje med:

Schweiz - Diego Benaglio: Målmanden for holdet har været utrolig betydningsfuld igennem hele forløbet, hvor han har disket op med nogle pragtredninger. Specielt i kampen mod Spanien stod han en god kamp, men mod Chile gjorde han også en god figur, hvor han holdt de offensive chilenere væk fra måltavlen i stort set alle tilfælde.

Honduras - Wilson Palacios: Tottenham-midtbanespilleren er på papiret et af de største navne hos Honduras. Han skal forsøge for at rydde op på midtbanen samt lægge de gode, dybe stikninger til de mere offensivt indstillede spillere.

Seneste nyt om holdene:

Schweiz: Philippe Senderos er stadig ude med en skade, mens Valon Behrami har karantæne. Derfor træder Tranquillo Barnetta ind i startformationen.

Honduras: Holdet kan glæde sig over, at de hverken skal bekymre sig om skader eller karantæner i deres allersidste og afgørende gruppe-kamp.

Bekræftede startopstillinger:

Schweiz:

Benaglio

Lichtsteiner - Von Bergen - Grichting - Ziegler

Barnetta - Huggel - Inler - Fernandes

Derdiyok - Nkufo

Honduras:

Valladares

Sabillon - Chavez - Bernardez - Figueroa

Alvarez - W. Palacios - Thomas - Nunez

J. N. Palacios - Suazo

Kampens dommer er: Hector Baldassi

Kampen spilles på stadionet: Free State Stadium

Kampen spilles i aften klokken 20:30, og den kan følges direkte på TV 2.

Skriv en kommentar