Spanien startede første runde med et chok-nederlag til Schweiz. Vil de videre til ottendedelsfinalerne, skal de have en sejr mod undertippede Honduras.
Spanien måtte se sig slået, da de tabte med 1-0 til Schweiz. Godt nok havde Spanien det meste af spillet, men et lille kontraløb, sikrede at Gelson Fernandes bragte Schweiz foran.
Honduras fik derimod heller ikke den bedste start, da de tabte 1-0 til Chile, som også var favoritter. Taber enten Spanien eller Honduras, så ser vi dem ikke i ottendedelsfinalerne.
Spanierne er storfavoritter mod Honduras, og de spanske fans venter en storsejr. Desuden ventes det, at profilerne Fernando Torres og Cesc Fabregas starter inde til mandagens kamp, hvilket de ikke gjorde i nederlaget til Schweiz.
Den spanske anden målmand, Pepe Reina mener, at de stadig har en chance for at løfte VM-trofæet.
”Vi fik en skidt start, men vi ved vi kan gøre det bedre, ved at vinde vores resterende kampe. Det er ikke svære kampe, men vi skal derfor ikke undervurdere dem. Men vi er stadig favoritter til at vinde VM 2010, og jeg tror, at vi kan gøre det,” siger Pepe Reina ifølge Liverpools officielle hjemmeside.
Honduras kan sikkert allerede mærke, at det bliver en hård kamp for dem. Bliver det til et nederlag for Honduras, så er deres muligheder for videre avancement udelukket.
Hold øje med:
Spanien – Sergio Ramos: Real Madrid-backen gjorde det ufatteligt godt imod Schweiz, selvom det endte med et nederlag. Højre-backen hjalp hele tiden med i offensiven, hvor ham og Navas styrkede angrebet. Vi kommer helt klart til at se mere til Sergio Ramos mod Honduras.
Honduras – Noel Valladares: Honduras-keeperen havde utallige gange flotte redninger mod La Roja i åbningskampen for gruppe H. Valladares vil igen vogte målet, men denne gang skal der passes ekstra på, når han skal stå foran et af verdens bedste angrebsduoer – David Villa og Fernando Torres.
Seneste nyt om holdene:
Spanien: Landstræner Vicente Del Bosque skifter formegentlig til en 4-4-2-formation, med David Villa og Fernando Torres helt fremme. Den defensive midtbanespiller Sergio Busquets vil starte på bænken, og Andrés Iniesta vil rykke ud til kanten. Der har været spekuleret i, at Iniesta ikke starter inde, grundet en mindre skade. Men de spanske medier er af en anden opfattelse og mener, at det er spin fra Del Bosques side.
Honduras: Angriberen David Suazo kommer ikke til at spille mod Spanien, grundet en skade. Julio De Leon, som fik en skade mod Chile, kommer vi heller ikke til at se mod spanierne. Han vil blive erstattet af Jerry Palacios.
Forventede startopstillinger:
Spanien:
Casillas
Ramos – Pique – Puyol – Capdevila
Navas – Fabregas – Xavi – Iniesta
Torres – Villa
Honduras:
Valladares
Mendoza – Chavez – Figueroa – Izaquirre
Alvarez – Palacios – Guevera – Espinoza
Pavon - Nunez
Kampen spilles mandag klokken 20:30, og kan følges direkte på TV 2.
Skrevet af Ünal Korkmaz.