Lørdagens anden ottendedelsfinale står imellem USA og Ghana, som højst overraskende mødes, efter USA sluttede som nummer et i deres gruppe foran England.
Amerikanerne er ikke kommet smerte frit frem til ottendedelsfinalen. I den første kamp i gruppespillet mod England fik de 1-1, men på en billig bekostning, da den engelske keeper Robert Green droppede fuldstændig.
I den efterfølgende kamp mod Slovenien lignede det en fiasko for USA, men de fik hevet 2-2 hjem, efter at have været nede med 0-2, mens det i den sidste kamp blev til en sejr på et mål i overtiden mod Algeriet.
Efter den noget kringlede vej til ottendedelsfinalen er der dog ikke meget ydmyghed at spore hos USA, der tænker længere fremad end den ene kamp.
”Vi vil være henrykte med sejre mere, men hvorfor stoppe der? Intet er umuligt. Vi er her for at vinde VM,” siger Jozy Altidore til FIFA's hjemmeside.
Ligesom med USA, var Ghana forholdsvis heldige med at komme videre i det fine selskab. Australien slog højst overraskende Serbien i den sidste runde, og da samtidig Tyskland besejrede Ghana, lå de to nationer á point efter gruppespillet, men en bedre ghanesisk målscorer sendte afrikanerne videre.
I forhold til Altidore, tager Ghanas angriber Asamoah Gyan, tingene mere med ro og ser på en kamp af gangen.
”USA er et meget godt hold, de er solide, fulde af løb og spiller godt som et hold. Vi ved dog vi har kvaliteten til at slå dem,” fortæller Gyan.
Hold øje med:
USA - Landon Donovan: Midtbanespilleren har været en af de helt store oplevelser for amerikaneren og derfor var det også fortjent, at det var hans mål, som sendte USA videre. Meget af USA’s offensiv afhænger af Donovan, hvorfor han vil få en vigtig rolle i kampen.
Ghana - Asamoah Gyan: Den 24-årige angriber har stået for de eneste to af Ghanas mål ved VM, hvorfor meget af Ghanas succes er afhængie af ham.
Seneste nyt om holdene:
USA: Robbie Findley er igen til rådighed efter endt karantæne, og det forventes han træder ind i startopstillingen igen. Ligeledes er der forlydninger om midterforsvareren Oguchi Onyewu erstatter Jonathan Bornstein.
Ghana: Der er ingen skader eller karantæner hos Ghana, men det forventes dog der sker en ændring i startopstillingen. Dominic Adiyiah ventes at erstatte Kwadwo Asamoah på midtbanen.
Forventede startopstillinger:
USA:
Howard
Cherundolo - DeMerit - Onyewu - Bocanegra
Donovan - M. Bradley - Edu - Dempsey
Altidore – Findley
Ghana:
Kingson
Pantsil - John Mensah - Addy - Sarpei
Annan - KP Boateng
Tagoe - Adiyiah - Ayew
Gyan
Kampens dommer er: Viktor Kassai
Kampen spilles på stadionet: Royal Bafokeng Stadium
USA og Ghana mødes lørdag klokken 20.30 i en kamp, der kan følges direkte på Canal 9.