VM 2018 – status fra Rusland

0

Ruslands værtskab for VM 2018 har vækket en del bekymring og skepsis rundt omkring i fodboldverden. Indhyllet i mistanker om korruption i forbindelse med tildelingen af værtskabet, så ligger der allerede 2½ år før første fløjt lange skygger over slutrunden.

Men på trods af russernes til tider kontroversielle holdninger til alt fra penge under bordet til ytringsfrihed, homoseksuelles rettigheder og slavearbejde, så viste de med vinter OL i Sochi, at de formår at danne rammerne for et stort mesterskab.

Rusland har da også sat alle sejl ind på at skabe et VM 2018, der går over i historien. Små 110 milliarder kroner poster de ind i begivenheden. Penge, der primært går til etablering og fornyelse af de 12 stadioner, der lægger græs til turneringen, men derudover også til fornyelse af hoteller, lufthavne og generel infrastruktur.

VM i Sydafrika og Brasilien viste, at når det kommer til forberedelse og planlægning, så er der ikke er tid værtsnationen til at sidde på sin flade. Men hvor fornævnte nationer må siges først at være klar lige til tiden – og måske lidt efter – så er russerne ifølge FIFA allerede et godt stykke foran. Allerede i 2017 skal stadionerne i Skt. Petersborg, Moskva, Sochi og Kazan lægge græs til Confederations Cup, generalprøven til VM, og alt tyder på deadlinen overholdes.

Så det muligt Rusland, for mange, er et kontroversielt valg som værtsnation. Men på nuværende tidspunkt viser de alle tegn på at leve på til deres ansvar.

Leave A Reply