Australiens landstræner, Pim Verbeek, ønsker nye udfordringer, og derfor vil han forlade trænersædet, når VM er overstået til sommer.
Hollandske Pim Verbeek har besluttet sig for, at forlade det australske trænersæde efter to succesfulde år. Han stopper dog først som landstræner efter VM i Sydafrika.
"Det har været en vanskelig beslutning for mig. Men efter mere end to år, har jeg brug for nye udfordringer," forklarer Verbeek til forbundets hjemmeside.
54-årige Verbeek har tidligere stået i spidsen for blandt andre Feyenoord, Groningen, Sparta Rotterdam og Sydkorea.
Den aldrende hollænder kan også prale med, at han bragte Australien op på historiens højeste placering på verdensranglisten nogensinde, da de endte på 14.-pladsen i september måned sidste år.
Australien ligger i gruppe D med Serbien, Ghana og Tyskland i det indledende VM-gruppespil.