Bekræftet: Chile-profil misser VM 2014

0

En af Chiles store profiler, Matias Fernandez, har været nødt til at melde afbud til VM. Offensivspilleren er blevet skadet.

Chiles offensivspiller, Matias Fernandez, var i første omgang udtaget til VM-truppen, men nu er landstræner Jorge Sampaoli nødt til at finde en erstatning.

28-årige Fernandez, der til dagligt spiller i Fiorentina, har pådraget sig en ankelskade. Han skal igennem en operation i denne sæson, og dermed kan han ikke deltage i VM-slutrunden i Brasilien.

"Fiorentina annoncerer, at Matias Fernandez blev undersøgt af professor (C Niek) Van Djik i Amsterdam med hans højre ankelskade. Konklusionen var, at den eneste løsning er at gennemgå en operation i anklen. Spilleren har valgt at få operationen nu, så han er klar til den nye sæson for Fiorentina," skriver Fiorentina i en officiel meddelelse.

Fernandez scorede tre mål i sine 23 kampe for Fiorentina i den netop overstående sæson.

Chile spiller deres første kamp i gruppe B den 13. juni, når de møder Australien. Derudover skal de også møde Spanien og Holland i gruppen.

Skriv en kommentar