Bekræftet: Simon Kjær er færdig i AC Milan

0
Simon Kjær

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsanfører Simon Kjær takker af i AC Milan til sommer, hvor hans aftale med Serie A-storklubben udløber. Det oplyser hans agent.

Simon Kjær skal have fundet sig en ny klub til sommer, for han forlader AC Milan ved sit kontraktudløb til sommer.

Det bekræfter den danske landsholdskaptajns agent, Mikkel Beck, overfor bold.dk.

"Kontrakten udløber til sommer, og så vil Simon forlade AC Milan. Det er der ingen dramatik i, og parterne skilles i god gensidig forståelse," forklarer Beck og fortsætter:

"Det er et naturligt farvel til en klub, hvor Simon har elsket at spille gennem mere end fire år - på et tidspunkt, der føles rigtigt," udtaler agenten.

"For mange år siden sagde Simon til mig, at han en dag ville spille for AC Milan, og den drøm gik i opfyldelse på smukkeste vis. Og faktisk blev Milan den klub, hvor Simon har spillet flest kampe," lyder det fra Beck.

35-årige Simon Kjær har i alt optrådt 120 gange for AC Milan, mens det er blevet til 131 landskampe for Danmark.

Skriv en kommentar