VM-guide.dk’s blogger, Jesper Simo, har kigget på Brasiliens historik, og han kommer med sine holdninger til, hvordan Brasilien vil genfinde spillestilen.
Hvis Carlos Dunga var blevet stillet spørgsmålet før denne slutrunde, så er mit bud, at han havde svaret nej. Den klassiske, brasilianske tilgang til ”the beautiful game” har uomtvisteligt været anderledes, end vi tidligere har været vant til.
Der er stadig masser af fine kombinationer i det offensive spil, men de er primært blevet skabt ud fra en stærk defensiv organisation, som så lynhurtigt kan omstille sig.
Det lyder umiddelbart som en fin taktik, og den har da også fungeret glimrende indtil fredagens kvartfinalenederlag til Holland, men personligt har jeg savnet den brasilianske alt-eller-intet-tilgang til kampene, som tidligere har kendetegnet dem.
I 1970, da Brasilien vandt VM i Mexico med dét, der er blevet kaldt et af de bedste fodboldhold nogensinde, var der undervejs et par defensive svipsere, men holdet var ganske enkelt så godt offensivt, at det i sidste ende ikke betød noget.
12 år senere, i Italien '82, havde brasserne igen stablet et klassemandskab på benene; anført af stjerner som Sócrates, Zico og Éder henrykkede Telê Santanas spillere en hel fodboldverden.
Holdet lignede en kommende verdensmester, men i gruppefinalen mod de italienske værter koksede defensiven igen i nogle afgørende situationer, og med et nederlag på 2-3 måtte rygsækken pakkes.
I Brasilien er der kun ét mål, når der afholdes VM: At vinde. Men ikke desto mindre kunne jeg forestille mig, at landets fodboldgale indbyggere har lettere ved at leve med sådan et exit, fordi de ved, at der nok skal komme en sejr som den i '70 igen.
Derfor tør jeg også godt garantere, at vi i 2014, når VM afholdes i netop Brasilien, får det ”gamle” Brasilien tilbage. Et hold lidt á la '70 eller '82 – og så må det briste eller bære. Alt for Joga Bonito.