Chile-bruttotrup med tre store overraskelser

0

Landstræneren for Chile, Marcelo Bielsa, har udvalgt 30 spillere, der skal med i landsholdets VM-bruttotrup. Truppen rummer også nogle overraskelser.

Chiles bruttotrup består af 30 spillere, hvoraf de tre største overraskelser skal findes i Luis Marin, Jaime Valdes og Charles Aranguiz.

Marin er blevet indlemmet i truppen som tredjevalg på målmandsposten, mens både Jaime Valdes og Charles Aranguiz ikke var med i VM-kvalifikationen, fordi de døjede med skader. Men alle disse tre er altså at finde i Chiles VM-bruttotrup.

Derimod er der ikke blevet plads til blandt andre Flamengoas midtbanespiller, Claudio Maldonado, eller Universidad Catolicas forsvarere Hans Martinez og Osvaldo Gonzalez.

Chiles bruttotrup på 30 spillere:

Målmænd: Claudio Bravo (Real Sociedad), Miguel Pinto (Universidad de Chile), Luis Marin (Union Espanola).
 
Forsvaret: Roberto Cereceda (Colo Colo), Pablo Contreras (PAOK), Ismael Fuentes (Universidad Catolica), Mauricio Isla (Udinese), Gary Medel (Boca Juniors), Gonzalo Jara (West Brom), Waldo Ponce (Universidad Catolica), Arturo Vidal (Bayer Leverkusen).
 
Midtbanen: Charles Aranguiz (Colo Colo), Carlos Carmona (Reggina), Marco Estrada (Universidad de Chile), Matias Fernandez (Sporting Lissabon), Gonzalo Fierro (Flamengo), Jose Pedro Fuenzalida (Colo Colo), Manuel Iturra (Universidad de Chile), Rodrigo Millar (Colo Colo), Pedro Morales (Dinamo Zagreb), Rodrigo Tello (Besiktas), Jorge Valdivia (Al-Ain), Jaime Valdes (Atalanta).
 
Angrebet: Jean Beausejour (America), Mark Gonzalez (CSKA Moskva), Hector Mancilla (Toluca), Fabian Orellana (Xerez), Esteban Paredes (Colo Colo), Alexis Sanchez (Udinese), Humberto Suazo (Real Zaragoza).

Chile ligger i den indledende gruppe H med Spanien, Schweiz og Honduras.

Leave A Reply