Cristiano Ronaldo døjer med ny skade

0

Portugals helt store stjerne, Cristiano Ronaldo, er ramt af en ny skade, inden VM går i gang om en uges tid. Ronaldo har fået et springerknæ.

Cristiano Ronaldo er et godt stykke for topformen, før Portugal skal i aktion ved VM 2014 i Brasilien.

Den portugisiske stjernespiller har døjet med en muskelskade i venstre båglår, men nu har lægerne i Portugals lægestab også kunnet konstatere, at Ronaldo har pådraget sig et springerknæ i sit venstre ben.

Ronaldo er derfor blevet sendt på skånekost sammen med Meireles, Pepe og Beto på træningsanlægget i New York, hvor mandskabet forbereder sig inden turen til Brasilien.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lader skadesproblemerne ikke til at frustrere Ronaldo synderligt. Han meddeler, at genoptræningen forløber planmæssigt.

Fredag skal Portugal i aktion i en testkamp mod Mexico, og her er det tvivlsomt om Ronaldo spiller. Han står muligvis over til på tirsdag, hvor Irland er sidste test-modstander inden VM.

Portugals første kamp ved VM er den 16. juni mod Tyskland.

Skriv en kommentar