Danske Spil melder om en rekordstor tro på at Tyskland snupper VM-trofæet i aftenens VM-finale mod Argentina.
Danske Spil led det største enkeltstående tab i selskabets historie, da Tyskland vandt med 7-1 over Brasilien i semifinalen. Tabet lyd på otte millioner kroner.
Den rekord kan meget vel falde i aften, eftersom at danskerne har en rekordstor tro på den ene af finalisterne.
Danske Spil oplyser, at 90 procent af indskuddene er placeret på en tysk sejr, og det er samme tendens ved handicap-spillene.
Kun fem procent er placeret på henholdsvis uafgjort og argentinsk sejr. Derfor er vurderingen hos Oddset-spillerne altså meget anderledes i forhold til Danske Spils odds-sættere.
De har valgt, at vurdere tyskernes chance for sejr til at være 43 procent, mens Argentinas lyder på 27 procent.
"Det er meget usædvanligt, at der er så stor en favorit i så stor en kamp. Det har vi aldrig oplevet," fortæller oddsansvarlig Peter Emmike fra Danske Spil.