Danskerne led nederlag i åbningskamp

0

Danmark kom hurtigt bagud i første halvleg, og med kort tid tilbage af kampen, slog hollænderne sejren fast med scoringen til slutfacit 2-0.

Danskerne startede noget nervøst ud mod Hollands stjernebesatte mandskab, men efter et lille kvarters spil, fik Danmark bedre kontrol over kampen, hvor de ikke gav hollænderne meget plads at spille bolden rundt på.

Nicklas Bendtner så også ud til at være i god form, da han afdriblede to hollænderne på midten af banen. Men desværre var hans aflevering til Kahlenberg ikke optimal.

Hollænderne var dog spildominerende igennem det meste af halvlegen, men danskerne formåede samtidig også, at komme frem til nogle gode muligheder.

Efter 27 minutters spil fandt Daniel Agger flot Dennis Rommedahl via en diagonal aflevering, hvorefter Rommedahl fik luft under sit indlæg og lagt bolden ind i panden på Nicklas Bendtner, som desværre for danskerne ikke ramte målet.

I slutningen af halvlegen var der gode muligheder i begge ender, men hverken Holland eller Danmark kunne komme frem til de helt store åbenlyse muligheder.

Få sekunder inde i anden halvleg bliver danskerne ramt af sort uheld. I et forsøg på at sende bolden langt ud af det lille danske felt efter et indlæg, rammer Simon Poulsen Daniel Agger i ryggen med bolden efter sit hovedstød, der sejler på stolpen og direkte ind i målet.

Poulsen havde svært ved at tro det, og gik og smilede uforstående over det uheld, der har præget ham i Sydafrika.

Holland kunne nu spille endnu mere på deres præmisser, mens danskerne var nødsaget til at skubbe højere op på banen og presse dem.

Det stod hurtigt klart, at hollændernes pasningsspil ikke fungerede som planlagt, da deres spil var præget af mange fejlafleveringer, men samtidig havde danskerne heller ikke synderligt med muligheder i den første del af anden halvleg.

Efter 57 minutter blev Thomas Enevoldsen afløst af Jesper Grønkjær, og blot fem minutter senere var det Nicklas Bendtners tur til at slappe af på bænden, da han blev afløst af Mikkel Beckmann, som nu skulle agere angriber.

I det 68. minut indskiftede hollænderne deres supertekniker Elia, og minuttet efter beviste han, at Lars Jacobsen skulle frygte ham, da han både afdriblede ham og Martin Jørgensen. Men situationen førte ikke til noget.

Med et kvarter tilbage af kampen bliver danskernes sidste offensive indskiftning foretaget. Christian Eriksen bliver sendt på banen i stedet for Thomas Kahlenberg.

Danskerne havde svært ved at få deres angrebsmotor til at fungere det var tydeligt, og det var efterhånden svært at se, hvem der skulle score danskernes mål i dette opgør.

Efter 86 minutters spil udnyttede Elia igen sin hurtighed og gode teknik, da han trak fra Lars Jacobsen, hvorefter han lagde bolden forbi Thomas Sørensen. Skuddet ramte dog ydersiden af stolpen, men Kuyt var hurtig til at opsnappe bolden og lægge den ind i det tomme mål til 2-0.

I det 89. minut var hollænderne millimeter fra at bringe sig foran 3-0, men Simon Poulsen fik reddet bolden før den havde passeret målstregen efter et godt tilbageløb.

Danskerne var for alvor trætte, og de havde ikke flere krafter til at levere noget eksplosivt i den modsatte ende. Derfor endte kampen med 2-0, og danskerne skal nu forsøge, at jagte seks point mod Japan og Cameroun, som er de to andre hold i gruppe E.

Kampens spillere:

Holland - Wesley Sneijder: Han var en stor trussel i den danske bagkæde. Han gjorde sig ofte spilbar i det opbyggende spil, og han spillede også en stor rolle i hollændernes andet mål, der fastslog sejren.

Danmark - Nicklas Bendtner: Bendtner var ganske vist ikke i topform, hvorfor han kun fik en time på banen, men i den time leverede han nogle flotte detaljer. Han var også med til at brede spillet ud, og rykke sig for sine medspillere, så der blev skabt større rum i hollændernes bagkæde.

Leave A Reply