Eto’o er VM-fortrøstningsfuld

0

Camerouns største stjerne, angriberen Samuel Eto'o, anser det som realistisk, at Cameroun løfter VM-trofæet til sommerens VM-slutrunde.

For første gang i VM-historien afvikles en slutrunde i Afrika, og det betyder selvfølgelig, at mange af de afrikanske lande er opsatte på at yde en flot indsats.

En af de mest kendte stjerner er Camerouns Samuel Eto'o, og han mener, at guldet sagtens kan ende i Camerouns hænder.

"Selvom det bliver svært at vinde trofæet, tror jeg på, at en afrikansk nation kan vinde. Jeg tror på det, fordi mange af spillerne har fået erfaring i europæiske klubber," forklarer Eto'o ifølge Corriere dello Sport, og han fortsætter:

"Cameroun, Elfenbenskysten, Nigeria og Sydafrika kan alle håbe på at vinde. Jeg ville være virkelig glad, hvis jeg skulle løfte trofæet i Johannesburg."

Cameroun er placeret i Danmarks VM-gruppe E, hvor de udover danskerne også skal møde Holland og Japan.

Skriv en kommentar