Frankrig er finaleklar efter smal sejr

Frankrig er finaleklar efter smal sejr

0

Frankrig sikrede sig VM-finalebilletten efter en smal 1-0-sejr over Belgien. Forsvarsspilleren Samuel Umtiti blev matchvinder.

Tirsdag aften stod den første semifinale sin prøve ved dette VM. Frankrig og Belgien mødte hinanden i det, der på papiret lignede et tæt opgør.

Virkeligheden var dog en anden. Det var Belgien, der først satte sig på kampen med et forsøg af først Eden Hazard og siden hen Toby Alderweireld. Raphael Varane og en storspillende fransk keeper, Hugo Lloris, sørgede dog for at belgierne ikke kom på tavlen.

Herefter kom Frankrig bedre med i opgøret, hvor Antoine Griezmann fik en god mulighed, men hans afslutning manglede den sidste skarphed, mens backen Benjamin Pavard efterfølgende var tæt på at score sit andet VM-mål, men en flot fodparade af Thibaut Courtois forhindrede dette.

Stillingen ved pausefløjt var 0-0, men i anden halvleg faldt der endelig en scoring.

Efter 51 minutters spil havde Frankrig hjørnespark, hvor Griezmann lagde bolden ind i feltet til Samuel Umtiti, der kom højere op end Marouane Fellaini, og derfor kunne den franske midtstopper score til 1-0.

Kort efter gav Kylian Mbappé et glimrende eksempel på sin flotte, da han med en elegant hælaflevering fik spillet Giroud fri, men her var Courtois vågen og han fik klaret forsøget.

Belgien fik indskiftet Dries Mertens, og det gav holdet lidt mere energi i offensiven.

Hazard forsøgte at komme frem til noget, mens et langskud fra Witsel også fik testet Lloris i buret. Det blev dog ikke til andet end tests fra belgierne, da den franske defensiv var for solid.

Det lykkedes Frankrig at holde målet rent, og dermed kunne de juble vildt efter 96 minutters spil totalt set.

Frankrig skal nu spille VM-finale den 15. juli, hvor de enten møder England eller Kroatien, mens Belgien skal spille bronzekamp den 14. juli.

MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER

MEST LÆSTE DE SENESTE 48 TIMER

Skriv en kommentar