Det franske landshold besluttede sig for, at undlade at træne søndag i protest mod, at Nicolas Anelka var blevet sendt hjem. Det fortryder stjernerne nu.
Frankrigs landshold valgte i protest mod landstræner Raymond Domenechs hjemsendelse af angriberen Nicolas Anelka, at strejke og derved nægte at træne om søndagen, hvilket var to dage før holdets afgørende kamp i gruppespillet, der skulle stå mod VM-værtsnationen Sydafrika.
"I bagklogskabens lys kan man sige, at det var en fejl," forklarede Thierry Henry ifølge Ritzau. Netop Henry mødtes torsdag med en franske præsident, Nicolas Sarkozy, for at udlægge sin version af sagen om den franske krise.
Frankrig formåede kun at hente et point i tre kampe i gruppespillet, blev derfor sendt hurtigt ud. Dette var overraskende for mange, eftersom franskmændene stod i finalen mod Italien ved det seneste VM i Tyskland for fire år siden.
Det var Frankrigs fodboldforbund, der havde sendt angriberen Nicolas Anelka hjem fra VM. Årsagen var, at Anelka og landstræner Raymond Domenech i pausen af 0-2-kampen mod Mexico torsdag i sidste uge var kommet op at toppes, hvor Anelka affyrede verbale ukvemsord efter landstræneren.
Frankrigs anfører og venstreback, Patrice Evra, beklager ligeledes udfaldet af truppens prioriteringer.
"Vi beklager konsekvenserne af vores handling. Det har gjort meget ondt på os. Jeg er fortsat meget stolt over at bære nationaltrøjen," forklarede Evra, der var placeret på bænken i den sidste og afgørende kamp mod Sydafrika.
Den tidligere Bordeaux-træner Laurent Blanc overtager landstræner-sædet efter Raymond Domenech.