Hareide: Vi går efter sejren mod Frankrig

0

Danmark kan nøjes med en enkelt point mod Frankrig, men holdet går alligevel efter sejren, forsikrer Åge Hareide.

Åge Hareide er opsat på at danskerne går efter sejren, selvom et uafgjort resultat er nok for at være sikre på videre avancement.

"Jeg ved, at vi kan klare os med et point, men det er et dårligt udgangspunkt, hvis vi forsøger at spille på uafgjort fra kampens start. Hvis vi indstiller spillernes hoveder på det, får vi en passivitet, der ikke er god," siger Åge Hareide ifølge Nordjyske og uddyber:

"Vi skal have mere balance, når vi angriber, end vi havde mod Australien og Peru. Frankrig er ekstremt dygtige på deres omstillinger, så vi må ikke efterlade så meget rum bag boldholderen, når vi taber bolden. Vi skal spille med mere klogskab og med en strammere organisation."

Landstræneren er optimistisk inden opgøret.

"Jeg har en stor tro på, at vi klarer det. Vi er alle sammen enige i, at det ikke har kørt spillemæssigt for os, men vi har arbejdet sindssygt hårdt, men jeg tror, at den arbejdsmoral og det sammenhold, der gør os til et godt hold, vil være nok for os."

Skriv en kommentar