Italien heldige med remis mod Spanien

0

En stor fejl af Gianluigi Buffon var tæt på at give Spanien en fortjent sejr over Italien, men et straffespark i slutminutterne gav værterne et point.VM fodbold

For lidt over tre måneder siden stødte Italien og Spanien ind i hinanden ved EM i Frankrig, hvor Italien sejrede og sendte spanierne ud af slutrunden.

I dag var det så revanchetid på Juventus Stadium, da de to fodboldstormagter tørnede sammen i VM-kvalifikationens gruppe G.

Spanien virkelig sultne efter at vaske EM-skuffelsen væk, og de dominerede stort i første halvleg, hvor de flere gange var yderst nærgående.

Det blev dog først ti minutter inde i anden halvleg, at gæsterne kom i front, da Gianluigi Buffon kom uheldigt af sted.

Vitolo blev sendt af sted med en lang bold, som Buffon kom ud for at sparke væk. Desværre for italienerne sparkede den rutinerede keeper forbi bolden, og så kunne Vitolo trille bolden i det tomme mål.

Målet fik Azzurri til at komme mere frem på banen, men der skulle en klodset aktion af Sergio Ramos til, før Italien kom tilbage i opgøret.

Med ca. ti minutter igen nedlagde Real Madrid-stopperen Eder i det kriminelle felt, og trods stor betænkningstid fløjtede dommeren til sidst for straffespark.

Daniele De Rossi omsatte sikkert straffesparket til scoring, og så var der bragt balance i regnskabet.

Der blev ikke scoret yderligere, og derfor sluttede stormødet med et point til hvert mandskab.

Andetsteds i gruppe E lykkedes det Israel at slå Makedonien 2-1 på udebane i en kamp, hvor makedonerne brændte straffe dybt inde i overtiden.

Mere overbevisende var Albanien, der i samme gruppe ude slog miniputnationen fra Liechtenstein med 2-0.

Skriv en kommentar