Colombias helt store stjerne ved VM, James Rodriguez, vandt topscorerprisen, også kaldet Den Gyldne Støvle. Han stod desuden også for to assists.
Colombias nummer 10, James Rodriguez, spillede en stor rolle for sit hold under dette VM.
Med seks scoringer sørgede han for, at han løb af sted med topscorertitlen, Den Gyldne Støvle, også kendt som Golden Boot.
Hans scoringer betød, at Colombia for første gang kvalificerede sig til kvartfinalerne ved VM. Her tabte de dog til Brasilien.