Læge: Pepe bliver klar til VM

0

Real Madrids portugisiske forsvarsspiller, Pepe, har siddet ude i den senere tid med en alvorlig knæskade. Men den læge, som opererede ham forudser dog, at portugiseren mod forventning bliver VM-klar.

Real Madrids forsvarsprofil, Pepe, pådrog sig en alvorlig knæskade i december måned sidste år. I første omgang så det ud til, at portugiseren ikke kunne nå at blive kampklar til VM.

Men den læge, som opererede ham i sin tid, forklarer, at genoptræningen går over al forventning, og derfor forudser han, at Pepe er klar til at repræsentere Portugal under VM.

"Hans genoptræning går fantastisk, og jeg har bidt mærke i, at han er i godt humør. Jeg er meget optimistisk omkring, at han vil være klar til VM-slutrunden i Sydafrika. Jeg forventer, at han vil være i god fysisk form til juni," forklarer José Carlos Noronha til spanske Marca.

Portugal kvalificerede sig til VM, da de over to playoff-kampe besejrede Bosnien-Herzegovina, efter at de var blevet nummer to kvalifikationsgruppen, som Danmark endte med at vinde.

Pepe og co. er placeret i VM-gruppe G, hvor de ligger sammen med store fodboldnationer som Brasilien, Elfenbenskysten og Nordkorea.

Skriv en kommentar