Trods masser af chancer i anden halvleg tabte Danmark VM-kvalifikationskampen i Telia Parken 1-0 til Montenegro.
Efter nederlaget til Polen i lørdags skulle Danmark her til aften tilbage på sejrssporet, da Montenegro kom på besøg.
Danmark dominerede i første halvleg - dog uden at skabe de store chancer. Til gengæld var gæsterne en enkelt gang farlige før pausen, og det kastede en scoring af sig.
Montenegros store profil, Stevan Jovetic, spillede efter 32 minutters spil Fatos Beqiraj fri, og han løftede bolden forbi Kasper Schmeichel og ind i netmaskerne til 1-0.
Der blev ikke tilnærmelser til flere scoringer i første halvleg, men fra anden halvlegs start kom danskerne væsentligt tættere på Montenegros mål.
Flere rødklædte spillere kom til store chancer, men de blev gang på gang misbrugt på det skammeligste.
Åge Hareide satsede og satte offensive spillere som Pione Sisto, Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius på banen, men uanset hvem, der kom frem til chancer, manglede skarpheden.
Derfor sluttede det med en 1-0 til Montenegro, som derved ligger sig i toppen af gruppen med syv point. Det samme pointtal har Polen. Danmark indtager fjerdepladsen med tre point.