Det er David mod Goliat når Nordkorea møder Brasilien, en kamp der godt kan ende med en reel afklapsning af det noget mærkværdige nordkoreanske hold.
Brasilien er nævnt af mange til at være favoritter til at tage VM titlen på ny og første forhindring på vejen dertil er Nordkorea, der ikke ligefrem har et hold fuld af profiler som de kan prale med.
Det bliver kollektivet mod individualisterne og normalt ville jeg tro på kollektivet, men lige i dette tilfælde er kvalitets forskellen så stor at jeg tror på individualisterne. Det der tilgengæld bliver spændende at se, er hvor vidt Brasilien får spillet til at flyde, og om Nordkorea godt kan drille.
Jeg holder mig dog til det sikre og lige netop i denne analyse vil de fleste af jer nok tænke "Ja, det kan enhver person jo sige, det er der ingen ekspertise over". Men som jeg siger til selvsamme kritikere, en odds-eksperts formål er ikke at finde løsningerne på de allersværeste kampe, som sikrer et tårnhøjt odds, men tværtimod at finde kampe der er sikre hver gang - så i bund og grund, bare at have en TBP, der er højere end den almene oddsers.
Som I kan forstå har jeg tænkt mig at sige Brasilien-sejr i denne kamp, hvilket næppe kan komme bag på nogen. Centrebet.com giver odds 1.12 på dette udfald, helt udmærket i forhold til sikkerheden i oddset.
Odds: Brasilien-sejr
Set til 1.12 hos Centrebet.com