Rashford og Welbeck sikrede ny engelsk testsejr

0

England fik en god generalprøve til VM, da de her til aften slog Costa Rica med 2-0 efter scoringer af Marcus Rashford og Danny Welbeck.

England og Costa Rica, som begge skal deltage ved sommerens VM-slutrunde, tørnede i dag sammen.

De engelske værter fik den bedste start på opgøret. Således skulle der blot gå 13 minutter, før Marcus Rashford sendte England i front.

Den føring holdt helt hen til et kvarter før tid, hvor indskiftede Danny Welbeck afgjorde kampen med sin scoring til 2-0, som også blev kampens slutresultat.

Dermed fik England en god generalprøve til VM. Costa Rica mangler derimod stadig en enkelt VM-testkamp, som er imod Belgien.

Leave A Reply